Mads Tranholm Nørgaard

Jeg kommer oprindeligt fra Viborg-egnen, men jeg har i de sidste 6 år boet i det københavnske. Ved siden af mit arbejde hos Partnertekst læser jeg historie og film- og medievidenskab på Københavns Universitet, hvor jeg snart skal skrive speciale. Når det bliver lidt for støvet med bøgerne, og jeg trænger til en mundfuld frisk luft, søger jeg gerne i retning af grønsværen, hvor jeg spiller bold med kammeraterne. Fodbold (og sport generelt) har været min store interesse siden barnsben. Jeg er også altid frisk på et godt slag brætspil, lige fra Bezzerwizzer til Klodsmajor, og her kan bølgerne sommetider gå en smule højt, når jeg spiller med min kæreste, familie eller venner. Ellers er jeg generelt glad for at skrive, og jeg har endnu ikke opgivet min lille drengedrøm om at blive sportsjournalist engang i fremtiden.