Karriere

Hos Partnertekst arbejder vi i krydsfeltet mellem SEO, linkbuilding og content. Vores hold består af tekstforfattere, koordinatorer og sælgere, der rykker virksomheder frem i Google som deres forlængede SEO-arm. Det er vores passion.

En karriere i Partnertekst er ikke bare krymmel til dit CV og en plads på et superlækkert kontor med højt til loftet. Her får du 14 passionerede og omsorgsfulde kolleger, der hjælper hinanden.

6 hurtige om Partnertekst:

  • Her går vi kun i jakkesæt – hvis du har lyst. Du kommer til at se både sneakers og striktrøjer bag kollegernes skærme.
  • Du kan prøve kræfter med nye områder, som vækker din nysgerrighed. Du behøver altså ikke kun at arbejde med x, du kan også krydre din stilling med y.
  • Hjemmearbejde og fleksibilitet er ikke et fremmed fænomen! Så kommer håndværkeren forbi en mandag formiddag, kan du arbejde hjemmefra eller lægge timerne på et andet tidspunkt.
  • Vi har fredagsbarer og et fedt aktivitetsudvalg, der samler os til både minigolf, forlystelsespark, biograftur og julefrokost.
  • Der er fodboldspillere, D&D-entusiaster, kreative hænder, kaffedrikkere, løbesko, dyreejere og spejdere på holdet, så der er nok at vende over frokosten.
  • Her ligger GAIS-målingen højt, og det samme gør den gode stemning!

Skal vi være din næste arbejdsplads? Så kan du her se et overblik over vores ledige stillinger.

Hold dig endelig ikke tilbage, hvis drømmestillingen ikke er slået op, og du har et talent, vi endnu ikke ved, vi mangler. Du er meget velkommen til at smide en uopfordret ansøgning til hr@partnertekst.dk.

Lige nu leder vi efter…

Stilling

Mødebooker

Tid

Deltid

Startdato

Hurtigst muligt

Vil du være tekstforfatter hos os?

Ansøg nu