Korrekturlæsning

Bedre image, styrket troværdighed & øget konvertering

Korrekturlæsning

Når vi læser korrektur, må der ikke mangle noget.
Derfor tilbyder vi kun én slags korrektur hos Partnertekst. I den korrektur sørger vores dygtige korrekturlæsere for at optimere din tekst på alle de måder, du ønsker.

Vi får din tekst til at spille for en timepris på blot 499,- DKK
Mindsteprisen er 249,- DKK

Sådan fungerer det

  1. Du sender os den tekst, du ønsker korrekturlæst og optimeret. Send den i Word-format, eller aftal med os, at vi får adgang til dit CMS, hvor vi kan rette direkte i teksterne.
    NB! Det er vigtigt, at teksten leveres i et redigerbart format.
  2. Vi aftaler sammen, hvilke typer optimering vi skal udføre på din tekst.

    Vi tjekker altid for:

    – Grammatiske fejl

    – Stavefejl

    – Grammatik og kongruens

    I tillæg kan vi:

    – SEO-effektivisere din tekst

    – Øge læsbarheden (det har også en effektiv SEO-effekt)

    – Give feedback på sprogbrug

Hvorfor bruge penge på korrektur?

Korrekturmangel i sin værste potens har du også mødt. Du er helt sikkert også på et tidspunkt stødt på en hjemmeside med så dårligt sprog, at du ikke er i tvivl om, at en oversættermaskine à la Google Translate ha været i spil her. Tænk lige over – på en skala fra 1 til 10, hvor stor chancen er for, at du hopper væk fra den side igen?

Derfor elsker vi korrektur og sprogoptimering – og vi kender værdien af velskrevne tekster for de besøgende. Derfor lægger vi meget vægt på, at du skal være tryg ved at bede om en korrektur hos os.

Vi ved nemlig, hvor meget korrekturlæsning betyder, når din virksomhed ønsker at udstråle professionalisme og grundighed. Vi sørger for, at den grammatiske del af dine tekster er intet mindre end 100 % korrekt og står knivskarpt. Vi sørger også for at skræmme sprogtudser væk, så sproget bliver læsevenligt med en flydende og naturlig rytme. Hvis du ønsker det, kan vi også gøre dine tekster SEO-venlige.

Det er op til dig, hvad du har behov for. Du kan trygt overlade det til os, uanset om du blot mangler den allersidste gennemlæsning eller efterspørger et større indspark til, hvorledes dine tekster kan forbedres.

Vi står klar til at hjælpe dig med grundig korrekturlæsning, så du er sikret det allerbedste resultat. Dine tekster kan blive støvsuget for fejl, omstruktureret og eventuelt få en tur gennem hele optimeringsmaskinen. Vi gør lige så meget eller lidt, som du ønsker.

Grundighed til fingerspidserne – kreativ marketing

Du kender det måske allerede; Du klikker dig ind på en hjemmeside, som er smækfyldt med diverse stavefejl, sproget er kluntet og tungt, og afsnittene er uoverskueligt lange. Det springer straks i øjnene og virker utroligt forstyrrende for helhedsoplevelsen. Du forlader siden igen og finder din viden eller køber dit produkt hos en konkurrent.

Du risikerer altså at miste kunder på at nedprioritere den sproglige del af dine landingssider.

Når dine tekster har været igennem vores kyndige korrekturhænder, så vil der hverken være fejlsatte kommaer, stavefejl eller kludrede sproglige vendinger at finde. Nej, dine tekster vil derimod fremstå letforståelige og fængende for læseren. Vi er klar, uanset om det gælder:

  • Hjemmesidetekster
  • Trykte brochurer
  • Nyhedsbreve
  • White papers
  • Fagligt tekniske rapporter
  • … og meget, meget andet.

Du får en professionel korrekturlæsning af dine tekster fra en tekstforfatter, som har årelang erfaring, kendskab til SEO og stor faglig stolthed inden for webtekster.

Vi kan varetage korrekturlæsning fra alle brancher og virksomheder, også hvis du driver en teknisk virksomhed med specifikt fagsprog. Der er nærmest ikke dét, som vi ikke kan håndtere.

Høj kvalitet, venlig og fleksibel service samt hurtig levering er nøgleord her hos Partnertekst.

De mange fordele ved fejlfrie tekster

Den rigtige tegnsætning og de korrekte bøjninger har en kolossal betydning for din læser og dermed din virksomhed. Tekster, som indeholder stavefejl, grammatiske fejl og knudret sprog, kan efterlade et dårligt indtryk hos kunden, gøre at de mister interessen for din hjemmeside og skabe mistillid til hele brandet. Der er derfor kun fordele at hente ved at få en professionel til at live din tekst op og fjerne alle fejl;

  • Professionelt udtryk. Du og din virksomhed syner topprofessionel. Dine kunder vil blive hængende og klikke sig videre for at læse mere indhold. Det kan i sidste ende skabe et større salg.
  • Troværdighed. Du skaber mere troværdighed og tillid. Det påvirker både forholdet til dine kunder samt potentielle samarbejdspartnere.
  • Nem oversættelse. Når du allerede har fejlfrit tekstmateriale, så kan du også lynhurtigt få oversat teksterne til andre sprog. Husk, at vi desuden er leveringsdygtige på oversættelser til de nordiske lande samt tysk og engelsk.

Kort sagt, så er korrekturlæsning altså alle pengene værd! Du finder det ovenikøbet til en formidabel pris lige her hos Partnertekst.

Kontakt os i dag, og vi skræddersyr en løsning lige præcis til dig og din virksomhed. Læn dig trygt tilbage, og lad os gå på jagt efter de fejlsatte kommaer, nutids-r, stavefejl og optimeringsmuligheder. Vi har et kompetent team af dygtige korrekturlæsere, som giver det allerbedste resultat.

40+ dygtige tekstforfattere

Vores team af skarpe tekstforfattere er altid klar ved tasterne til at give din hjemmesides kvalitet et ordentligt nyk op. Ligegyldigt hvilken type tekst du står og mangler, så kan vi levere den.

Tekster på flere sprog

Ønsker du at udvide din forretning, og mangler du tekster på dansk, norsk, svensk, finsk, engelsk eller tysk? Så lad os hjælpe! Vores team sidder klar til at gå i gang med det samme.

Fast kontaktperson

Et samarbejde med Partnertekst skal være nemt. Derfor får du tilknyttet en fast kontaktperson, der klarer alt fra bestilling til levering og sikrer den bedste kvalitet.

Hurtig levering

Har du bestilt en tekst hos os, får du den hurtigt tilbage. Vi stræber efter korte leveringstider, så du hurtigst muligt kan få dine tekster på hjemmesiden og komme videre med dine projekter.

 

Høj kvalitet

Hurtig levering og høj kvalitet kan godt hænge sammen, hvis du ved, hvad du laver – og det gør vi. Partnertekst har specialiseret sig i tekstforfatning, og vi går aldrig på kompromis med kvaliteten, selvom vi leverer hurtigt.

 

SEO eksperter

Vi har mange års SEO-erfaring i bagagen og sørger altid for, at teksterne er skrevet og opbygget i henhold til pågældende anbefalinger, så du kommer i top på søgemaskinerne.

Få et uforpligtende tilbud!

Få et uforpligtende tilbud på din tekstopgave!