Produktbeskrivelser

Har du en webshop, og vil du gerne tiltrække flere kunder? Så har du brug for stærke og informerende produktbeskrivelser.

Hos Partnertekst udformer vi produktbeskrivelser, der får din hjemmeside til at rangere bedre i søgeresultaterne på Google og giver flere besøgende og salg til din virksomhed. Samtidig er velskrevne produktbeskrivelser med til at konvertere besøgende på din hjemmeside til kunder.

Skal du bruge tekster, der overbeviser kunder om, at det er dit produkt, de skal vælge? Så kontakt Partnertekst, og lad os klare tekstarbejdet for dig.

Hvis du har en webshop, og du ønsker hjælp til produktbeskrivelser, er du kommet til det rette sted. Produktbeskrivelser er den type tekst, som er vigtigst, fordi det er den, der skal sælge produktet. Det er små ting, der afgør, om kunden køber produktet eller ej. De rigtige produktbeskrivelser kan være altafgørende for dit salg på en webshop.

Lad os skrive dine sælgende produktbeskrivelser

Produktbeskrivelser er en af vores hovedspecialiteter hos Partnertekst. Lige siden vores begyndelse har vi leveret alsidige webtekster til vores kunder, og det har givet os indgående erfaring med at levere alle typer produktbeskrivelser til en bred skare af forskellige virksomheder i alverdens spændende brancher – fra håndværkere til kosmetologer og legetøjsbutikker.

Hos Partnertekst har vi erfarne tekstforfattere, der forstår at sætte sig ind i profilen for din virksomhed, researche dine produkter og din målgruppe og sætte sig i kundens sted.

Derudover har vi grundig erfaring med SEO og kan skrive tekster, der får din hjemmeside og dine produktsider til at ranke på Google.

Effektive SEO-tekster à God ranking à flere besøgende à mere salg.

De flere besøgende skal selvfølgelig også konverteres til kunder. Derfor er det ikke nok blot at have SEO-venlige produktbeskrivelser. De skal også være velskrevne og have kundens behov for øje og mane deres tvivl til jorden.

Ved at outsource dit tekstarbejde til Partnertekst lover vi at levere tekster af høj kvalitet, der kan overbevise dine besøgende om at vælge lige netop dine produkter. Sidst, men ikke mindst, så har vi fornuftige priser og en hurtig leveringstid. Hvis du gerne vil høre mere eller afgive en bestilling, så kontakt os med det samme.

40+ dygtige tekstforfattere

Vores team af skarpe tekstforfattere er altid klar ved tasterne til at give din hjemmesides kvalitet et ordentligt nyk op. Ligegyldigt hvilken type tekst, du står og mangler, så kan vi levere den.

Tekster på flere sprog

Ønsker du at udvide din forretning, og mangler du tekster på dansk, norsk, svensk, finsk, engelsk eller tysk? Så lad os hjælpe! Vores team sidder klar til at gå i gang med det samme.

Fast kontaktperson

Et samarbejde med Partnertekst skal være nemt. Derfor får du tilknyttet en fast kontaktperson, der klarer alt fra bestilling til levering og sikrer den bedste kvalitet.

Hurtig levering

Har du bestilt en tekst hos os, får du den hurtigt tilbage. Vi stræber efter korte leveringstider, så du hurtigst muligt kan få dine tekster på hjemmesiden og komme videre med dine projekter.

Høj kvalitet

Hurtig levering og høj kvalitet kan godt hænge sammen, hvis du ved, hvad du laver – og det gør vi. Partnertekst har specialiseret sig i tekstforfatning, og vi går aldrig på kompromis med kvaliteten, selvom vi leverer hurtigt.

SEO eksperter

Vi har mange års SEO-erfaring i bagagen og sørger altid for, at teksterne er skrevet og opbygget i henhold til pågældende anbefalinger, så du kommer i top på søgemaskinerne.

Hvad er produktbeskrivelser, og hvad kan du bruge dem til?

En produktbeskrivelse er den tekst, den besøgende finder, når de klikker sig ind på et produkt på din hjemmeside. I modsætning til andre typer tekster på din hjemmeside, skal produktbeskrivelsen omhandle ét konkret produkt. Det betyder, at den ofte har en anden karakter end for eksempel en kategoritekst, og kravene er anderledes.

Produktbeskrivelsen har til opgave at give relevant og fyldestgørende information om produktet. Det præcise indhold af teksten kan variere fra virksomhed til virksomhed og produkt til produkt, men som regel vil den indeholde information om funktioner og specifikationer, størrelse, farve og al generel information, som den potentielle køber kunne have behov for at vide. Produktbeskrivelsen vil også have fokus på de fordele og det udbytte, som kunden vil få af at købe lige dette produkt.

Sælgende tekster spiller på folks følelser, tvivl og inderste behov. En god produkttekst er således et mix af fakta omkring produktet og hvilken værdi, produktet giver kunden. Skriver du om stiletter, vil blandingen af fakta og værdi være fordelt cirka sådan her:

  • Stiletten beskrives i fakta: Smuk sort stilet med 8 cm høj og tynd hæl. Stiletten har rund spids og en rem omkring anklen. Fås i str. 35-42.
  • Værdien fremhæves: Med den bløde, ergonomiske udformning og det stilrene look vil stiletterne føles komfortable og give dig en feminin udstråling. Perfekte til både kontorlooket og festlige begivenheder.

Det er vigtigt, at produktbeskrivelsen bliver skrevet til den rette målgruppe, så man fremhæver de fordele, der sælger til netop den målgruppe. Der er forskel på, hvem produktet henvender sig til og graden af viden, fordomme og tvivlsspørgsmål, den tilsigtede modtager har i forvejen. Hvis dit produkt er inden for en bestemt niche, så kan produktbeskrivelsen skrives mere detaljeret og antage, at læseren har forudgående viden. Er produktet derimod rettet mod en bredere målgruppe, så vil produktbeskrivelsen også være mere generelt oplysende.

Den ideelle produktbeskrivelse giver information og rådgiver dem, der ikke ved så meget om produktet men formår stadig at give relevante oplysninger til dem, der er mere inde i produktet. Det er en tekst, der er forklarende, og som fremhæver relevant information og alle de fordele, der er for kunden ved at købe produktet – netop hos dig, men aldrig virker sælgende eller utroværdig.

Tekster hos os opbygges efter de følgende principper:

  • Find en passende længde – teksten skal være præcis og nøjagtig uden at blive uoverskuelig for læseren.
  • Sørg for at formidle specifikationerne overskueligt og simpelt uden at udelade vigtige detaljer.
  • Inkludér overbevisende, men ikke åbenlys argumentation for, hvorfor det er en fordel at vælge lige dette produkt hos denne virksomhed.
  • Opbyg produktteksten logisk: Giv de vigtigste og mest relevante informationer først, og gruppér relaterede informationer med hinanden.

Hos Partnertekst vil vores tekstforfattere altid gå efter at skrive tekster, der rammer den perfekte balance, så du får produktbeskrivelser, der guider og informerer den besøgende så godt, at de lægger produktet i kurven og gennemfører et køb.

Det er det, en virkelig god produktbeskrivelse kan: Den konverterer besøgende til kunder, og det er derfor, det altid er værd at investere i tekster af høj kvalitet til din hjemmeside.

Sælg mere med gode produktbeskrivelser

Onlinehandel bringer både udfordringer og fordele for virksomheder og forbrugere. For forbrugere giver det en ny tilgængelighed et større udvalg og gør det muligt at spare tid på at shoppe.

Virksomheder får mulighed for at nå ud til endnu flere potentielle kunder og er ikke så afhængige af at have en fysisk butik. Til gengæld betyder det også, at det bliver endnu vigtigere at dukke op højt i Google, når der er personer, der søger efter produkter som dine.

I modsætning til salg i en fysisk butik har kunden i en webshop også kun mulighed for at inspicere varen via den tekst og de billeder, din virksomhed har gjort tilgængelige. Hvis den besøgende ikke har kendskab til din virksomhed og dit produkt fra et andet sted, såsom en fysisk butik, eller fordi de kender nogen, der har købt det, så er det altså din hjemmeside og den information, du har, der er afgørende for, om den besøgende bliver en kunde.

Alt det, du gør tilgængeligt under produktet af billeder, tekst og information skal fungere som supplement til hinanden. Billederne skal være en relevant repræsentation af produktet – i nogle tilfælde i brugssituationer. Teksten skal svare på alle de spørgsmål, den besøgende potentielt kunne have. Det er endnu en essentiel del af tekstforfatningen, nemlig at være i stand til at sætte sig i kundens sted og tage højde for alle de forskellige spørgsmål og den undren og tilbageholdenhed, de måtte have. Dermed får de kommunikeret alt det, der er relevant for kunden at vide i teksten, og det er derfor ikke nødvendigt at søge andre steder for at finde mere information.

Det vigtigste for en produktbeskrivelse er, at den giver korrekt information om produktet – hvad produktet er, hvad det kan, og hvilke specifikationer det har. Det er vigtigt, den fortæller om størrelse, materialer, udseende, hvad køber skal være opmærksom på og konkrete funktioner ved produktet.

Mangelfulde produktbeskrivelser får en hjemmeside til at virke utroværdig, og hvis ikke den besøgende kan få svar på alle sine spørgsmål, kan de vælge at finde produktet et andet sted, der har mere fyldestgørende tekster.

Produktbeskrivelser er altså med til at skabe troværdighed for din virksomhed, de har en SEO-funktion, da de hjælper din hjemmeside til at rangere godt på fx Google, og så er de vigtige, fordi de lader kunden vide, hvad dine produkter præcist er, og hvad de kan. De giver kunden et overblik over dine produkter, så den besøgende kan vælge det rette produkt uden at være i tvivl om deres valg.

Hvad giver produkttekster af værdi til din hjemmeside og din virksomhed?

Produktbeskrivelser er sidste stop, inden den besøgende trykker ”Læg i kurv” på dit produkt. Produktbeskrivelsen skal derfor kunne flere forskellige ting. Den skal både indeholde al den nødvendige information, som en potentiel køber har brug for at vide om produktet, men samtidig skal det være formidlet på en måde, så det giver lyst til at vælge produktet.

Det skal fortælle den potentielle køber, hvilke problemer, behov og udfordringer produktet løser i personens hverdag.

En god produktbeskrivelse tjener altså flere formål. Den leder for det første besøgende til din hjemmeside ved at få den til at dukke op højt i søgeresultaterne. Dernæst giver den relevant information i en velskrevet og overbevisende tekst, hvilket er med til at konvertere den besøgende til en kunde.

Derudover giver den troværdighed til din hjemmeside og din virksomhed, fordi du ved at give relevant og præcis information viser, at du kender dine produkter og har brugt tid på at sætte dig ind i din målgruppe. Der er altså udelukkende fordele ved at få lavet produktbeskrivelser af høj kvalitet, og det er det, vi hos Partnertekst kan hjælpe med.

Vores team er i stand til at skrive produktbeskrivelser til din virksomhed, der passer til din målgruppe og lever op til alle de krav, du måtte have.

Det kan være, du har lavet en stor søgeordsanalyse eller har meget specifikke krav til dine tekster, eller det kan være, du ønsker, at vi skal varetage den del også. Ligegyldigt hvilken ende du ligger i, så kan du roligt overlade dine tekster til os. Vores tekstforfattere vil altid levere tekster, der giver din hjemmeside og din virksomhed alle de fordele, der er ved en god produktbeskrivelse:

Flere besøgende, højere konverteringsrate og mere salg.

Korte eller lange produktbeskrivelser?

Produktbeskrivelser holdes som hovedregel meget korte og præcise, så læseren hurtigt kan finde den information, de leder efter og med det samme får et overblik over, hvad produktet mere præcist kan og er.

Som hovedregel kan man sige, at jo dyrere et produkt er, des længere en produktbeskrivelse kan det bære – bl.a. fordi folk har flere spørgsmål til store investeringer.

Produktbeskrivelser er dog relativt korte, fordi når en besøgende går ind på et produkt, udtrykker de allerede en særlig interesse for dette produkt og dets kvaliteter. Det er derfor din opgave, så hurtigt som muligt, at give dem den information og viden, de søger. Det skal være overskueligt og let at finde relevante information, såsom hvad produktet er lavet af, hvad der følger med, hvad de skal være særligt opmærksom på, og hvordan præcis produktet anvendes.

Med visse produkter kan det give mening at have længere produkttekster, hvis der fx er flere tekniske detaljer, der skal beskrives, eller det kræver, at forbrugeren får mere viden, så de kan anvende produktet korrekt. Længden på produktbeskrivelsen er altså i sidste ende op til individuel vurdering og afhænger af, hvilket produkt der er tale om, og hvilken slags virksomhed du har, samt hvor mange spørgsmål folk har til produktet.

Hvis du sælger noget, der kræver høj teknisk viden og kunnen, men din virksomhed er rettet mod professionelle, så kan du antage, de har en bedre forståelse for produktet fra start af, hvorimod det ville kræve mere forklaring, hvis din virksomhed er rettet mod private og/eller uerfarne kunder.

Kategoritekster vil stort set altid være længere end produkttekster, fordi de omhandler en bredere gruppe af produkter, og fordi kategoriteksten også skal fungere som inspiration og guide til dine produkter.

Produktbeskrivelsen omhandler derimod kun et enkelt produkt og er i langt højere grad informerende og saglig. Dermed ikke sagt den er skrevet mindre interessant eller levende end andre tekster. Den kan – og bør – stadig have en inspirerende kvalitet, men den vil være mere underspillet, da en for sælgende tone kan få teksten til at virke utroværdig.

SEO og produktbeskrivelser

Produktbeskrivelser spiller også en rolle, når det kommer til SEO. Det meste andet tekst på din hjemmeside, som kategoribeskrivelser og blogindlæg, er lavet til at indeholde mere generelle søgeord.

Produktbeskrivelser vil derimod i sagens natur altid omhandle ét specifikt produkt og det søgeord, der er mest relevant i denne forbindelse, er selvfølgelig navnet på produktet.

Det er også ofte relevant at inkorporere andre relevante søgeord, der beskriver, hvilken slags produkt det er mere generelt.

Sælger du en specifik plæneklipper, så er det stadig brugbart at inkludere søgeord som ”plæneklipper”. Det er vigtigt at sikre, at teksten ikke bliver for lang eller irrelevant, for det vil have en negativ effekt på læseren. Det er de færreste, der orker at vade gennem en lang generisk tekst fyldt med tilfældige søgeord, blot for at finde konkrete informationer om produktet.

Hos Partnertekst er vi eksperter i at skrive produktbeskrivelser, der er brugervenlige og SEO-venlige.

Vores tekstforfattere skriver skarpe og præcise produktbeskrivelser, der giver den besøgende lyst til at lægge produktet i kurven, og som samtidigt er så søgemaskineoptimeret som muligt – uden at gå på kompromis med læseoplevelsen.

Det er en kunst i sig selv at skrive en produktbeskrivelse, der er præcis, indeholder alle relevante informationer, er en overskuelig længde, og som oveni det hele giver læseren lyst til at købe produkter hos jer. Men det er det, I får med Partnertekst.

Vi har brugt mange år på at blive eksperter på tekstforfatning og kan skrive produktbeskrivelser, der lever op til alle de krav til længde, målgruppe, emner og SEO, som I måtte have.

Hvilke produkter kan Partnertekst skrive om?

Partnertekst har hyret erfarne og dygtige tekstforfattere, der forstår, hvad det vil sige at skrive en produktbeskrivelse og har styr på alt det, der følger med. Vi kan derfor skrive om alle typer produkter fra alle typer virksomheder med varierende varesortimenter.

Ingen produktbeskrivelser er ens, og selvom produkter af samme type vil have produktbeskrivelser, der ligner hinanden, da dette også gør det nemmere for forbrugeren, så handler det for tekstforfatteren om at finde den bedste opbygning til hver produkttekst. Det gør de ud fra de krav, du som virksomhed har givet videre til os, deres egen research om produkt, virksomhed og målgruppe, og ud fra deres viden om SEO, tekstforfatning og kommunikation.

Uanset, om teksterne omhandler meget tekniske og komplicerede produkter eller er i den mere simple ende, så kan du med Partnertekst være helt sikker på, at du får tekster, der er af høj kvalitet og tilpasset lige præcis dine produkter, din virksomhed og din målgruppe. Vi sørger altid for, at:

  • Tekniske og indviklede informationer og specifikationer formidles overskueligt og enkelt, så alle kan forstå det.
  • Der laves god research på produkterne, så kunderne får al den information de skal bruge.
  • Opbygningen af produktbeskrivelser er unikke og tilpasset det pågældende produkt.
  • Tekstforfatteren sætter sig ind i, hvad kunden leder efter, og hvorfor de leder efter det, så teksten rammer så præcist som muligt.

Du skal derfor ikke tøve med at kontakte os, hvis du har behov for tekstforfatning. Vi har erfaring med at skrive om alle slags produkter, og vores tekstforfattere kan sætte sig ind i alle slags virksomheder, produkter og målgrupper, så du kan med ro i sindet overlade tekstarbejdet til os.

Vi har gjort det nemt – og billigt – for jer

Det er vigtigt for os, at det bliver så nemt som muligt for din virksomhed at få leveret billige og kvalitetsrige tekster. Når du lægger en bestilling hos os, har vi et bestillingsark, som du udfylder med alle de informationer, du finder relevante at give os. Jo flere informationer vi får, jo nemmere og dermed hurtigere er det for os at lave dine tekster præcis, som du vil have dem.

I bestillingsarket angiver du, hvor mange tekster du vil have, hvilken type tekster det er, hvad de skal handle om, og hvilke søgeord de skal indeholde, hvor lange de skal være og andet, du finder relevant at videregive. Vi tager altid gerne imod yderligere informationer, og har du krav, der ikke er direkte inkluderet på arket, så videregiv dem blot til os i notekolonnen eller på anden vis.

Så snart arket er udfyldt, bliver det sendt til en koordinator, der uddelegerer dine tekster til den eller de tekstforfattere, der passer bedst på opgaven. Du vil i hele processen arbejde sammen med den samme koordinator, og det er denne koordinator du får igen, skulle du lægge en bestilling igen i fremtiden. Teksterne bliver hurtigst muligt leveret tilbage til koordinatoren, og efter et kvalitetstjek bliver de sendt tilbage til dig. Når du sidder med de færdige tekster i hænderne, er der blot tilbage at lægge dem på din hjemmeside.

Det eneste, du skal gøre, er altså at udfylde bestillingsarket og lægge teksterne på din hjemmeside, når de er færdige. Det betyder, at du i mellemtiden kan fokusere på at styre din virksomhed og ikke skal bruge ekstra tid på at udarbejde tekster. Du får altså produktbeskrivelser af høj kvalitet, og du skal ikke gøre andet end oplyse os om rammerne for teksterne.

Det er fra start til slut vores mission, at du står tilbage med et tilfredsstillende produkt. Det er noget, vi sørger for gennem det tætte samarbejde, vi altid insisterer på. Hvis ikke du er tilfreds, så er vi altid villige til at rette og omskrive teksterne, indtil du har det perfekte produkt. Alt det, vi lærer i den proces, tager vi med videre til næste gang, og det er af samme grund du altid vil få den samme koordinator. Samarbejde er en vigtig værdi for os, og det er den måde, vi bliver bedre på, hvilket vi altid stræber efter.

Få produktbeskrivelser på forskellige sprog

Vi har hos Partnertekst en række erfarne tekstforfattere på både dansk, norsk, svensk, tysk, finsk og engelsk. Hvis du derfor står og har behov for tekster på andre sprog end dansk, så er det meget muligt, at vi kan hjælpe. Det kan være, du gerne vil udvide din virksomhed til et af de ovenstående lande, eller også har du allerede kunder eller samarbejdspartnere i udlandet og mangler blot tekst til at fylde en hjemmeside. Hvis det er et behov, du og din virksomhed sidder med, så tag endelig fat i os og lad os hjælpe med dine udenlandske tekster.

Kontakt os og få et tilbud

Hos Partnertekst skriver vi produktbeskrivelser til alle typer produkter, indenfor alle områder, og til alle virksomheder. Du skal derfor ikke tøve med at kontakte os, hvis du står og mangler produkttekster til din hjemmeside. Vi har flere års erfaring med at skrive lige præcis denne type tekster, og vi har tekstforfattere, der er effektive, erfarne og altid skriver tekster af høj kvalitet.

Vi står klar til at varetage både små som store opgaver.

Om du har brug for 10 eller 100 tekster, så er vi klar til at skrive tekster til dig. Vi varetager også gerne flere forskellige opgaver, så hvis du har brug for både produktbeskrivelser og kategoritekster, så lad os endelig hjælpe. Leveringstiden vil variere baseret på mængden af tekster, men kvaliteten vil altid være den samme høje standard. Vælger du Partnertekst, så får du tekster:

  • Der er SEO-venlige, så du kan rangere højere i søgeresultaterne
  • Der giver flere besøgende til din hjemmeside og virksomhed
  • Der hjælper med at konvertere besøgende til kunder
  • Der giver troværdighed til din hjemmeside ved at levere relevante, skarpe og overbevisende tekster, der giver den besøgende al den information de har brug for

Vi har gjort det så nemt for jer som muligt, så du med rette kan overlade alt det praktiske til os og tage dig af din virksomhed, mens vi skriver dine tekster. Partnertekst går også højt op i samarbejde, og det indebærer fleksibilitet i forhold til dine ønsker, krav og forventninger.

Vi lytter til dine behov, og skriver dine tekster præcis, som du vil have dem, men står ikke tilbage for at rådgive dig på de områder, hvor vi har meget erfaring. Vi kan også sagtens udarbejde et skræddersyet tilbud til din virksomhed, så du får den bedste pris til din opgave.

Kontakt os med det samme og lad os sammen løfte din hjemmeside til det næste niveau med skarpe produktbeskrivelser.

Få et uforpligtende tilbud!

Få et uforpligtende tilbud på din tekstopgave!