SEO-tekster
Vil du ligge i top på Google? Så kræver det tekster, der er skrevet af erfarne tekstforfattere og skabt på et solidt fundament af SEO. Hos Partnertekst har vi et indgående kendskab til søgemaskineoptimering, og med et utal af SEO-tekster i bagagen er vi klar til at hjælpe din virksomhed til tops.
Skal vi ringe dig op?
LAD OS HJÆLPE JER MED SEO-TEKSTER
I en verden, der i stigende grad er digital, bliver internethandel og webshops mere og mere almindeligt. Ja, faktisk er det et decideret must i mange brancher. Webshoppen og hjemmesiden skal kunne trække besøgende til og konvertere dem til kunder. Det gør du blandt andet med velskrevne SEO-tekster. Men det er tidskrævende og omstændigt at skulle forfatte alle tekster selv og samtidigt sætte sig ind i, hvad SEO er, hvordan det udnyttes optimalt, og hvordan du får din virksomhed til at rangere højt i de organiske søgeresultater.
Partnertekst er et professionelt tekstbureau, der lever af at skrive tekster for virksomheder.
Vi kan kombinere din virksomheds behov og ønsker med den bedste praksis inden for SEO, så du får mest mulig værdi og omsætning ud af de tekster, der kommer op på din hjemmeside.
Du tænker måske, hvad en god SEO-tekst faktisk kan gøre for dig? Ret meget faktisk. Her er nogle af de vigtigste punkter:
- Din hjemmeside ranker højere og dukker oftere op i søgeresultater.
- Høj konverteringsrate – besøgende bliver kunder.
- Din hjemmeside bliver målrettet dine målgrupper.
SEO handler om at få din hjemmeside og din virksomhed til at dukke op i Googles søgeresultater, når kunder søger efter bestemte begreber og ord. Har din virksomhed en hjemmeside, webshop eller nogen form for digital tilstedeværelse, så er SEO et helt essentielt element i jeres markedsføring.

40+ dygtige tekstforfattere
Vores team af skarpe tekstforfattere er altid klar ved tasterne til at give din hjemmesides kvalitet et ordentligt nyk op. Ligegyldigt hvilken type tekst du står og mangler, så kan vi levere den.

Tekster på flere sprog
Ønsker du at udvide din forretning, og mangler du tekster på dansk, norsk, svensk, finsk, engelsk eller tysk? Så lad os hjælpe! Vores team sidder klar til at gå i gang med det samme.

Fast kontaktperson
Et samarbejde med Partnertekst skal være nemt. Derfor får du tilknyttet en fast kontaktperson, der klarer alt fra bestilling til levering og sikrer den bedste kvalitet.

Hurtig levering
Har du bestilt en tekst hos os, får du den hurtigt tilbage. Vi stræber efter korte leveringstider, så du hurtigst muligt kan få dine tekster på hjemmesiden og komme videre med dine projekter.

Høj kvalitet
Hurtig levering og høj kvalitet kan godt hænge sammen, hvis du ved, hvad du laver – og det gør vi. Partnertekst har specialiseret sig i tekstforfatning, og vi går aldrig på kompromis med kvaliteten, selvom vi leverer hurtigt.

SEO eksperter
Vi har mange års SEO-erfaring i bagagen og sørger altid for, at teksterne er skrevet og opbygget i henhold til pågældende anbefalinger, så du kommer i top på søgemaskinerne.
Hvilke SEO-tekster tilbyder vi?
Vi skriver stort set alle typer tekster til web. Uanset hvad du og din virksomhed har brug for af tekstforfatning, så er Partnertekst klar til at levere det til jer.
Vi har et stærkt team af kompetente og erfarne tekstforfattere, der har bredde i deres viden og baggrund. De står klar til at sætte sig ind i din virksomhed og skrive nogle knivskarpe tekster.
Der er nogle teksttyper, der er relevante for stort set alle virksomheder, og som vi derfor er ekstra specialiserede indenfor.
Det gælder:
- Kategoritekster og kategoribeskrivelser
- Produkttekster og produktbeskrivelser
- Blogindlæg, artikler og lignende.
Kategoritekster er mere generelle og beskriver, som navnet angiver, en særlig kategori af produkter. Den går ikke i dybden med et enkelt produkt, men fokuserer på en type produkt og beskriver så informerende og inspirerende som muligt, hvad produkterne i kategorien kan, og hvad du kan bruge dem til. Kategoritekster er med til at organisere indhold på din side og gøre det nemt for dine kunder og søgemaskinerne at finde alle produkterne af en særlig type på din hjemmeside.
Produkttekster er derimod mere fokuserede og ofte også kortere. De bruges til at beskrive et helt konkret produkt og går i dybden med, hvad produktet er, dets specifikationer og funktioner og skal gerne samle al relevant information om produktet.
Produktbeskrivelsen er det sidste møde, din kunde har med dit produkt, og din sidste mulighed for at overtale dem til at lægge det i kurven. Det er derfor en tekst, der skal sidde lige i skabet, så salget går igennem.
Blogindlæg og artikler er blot eksempler på nogle af de andre typer tekster, vi kan producere til jer. De er oftest kendetegnet ved at være længere og have et mere uformelt format. De er typisk også fokuseret på vidensdeling om et særligt emne. Disse typer tekster er gode til at lede personer hen til din virksomhed, der ikke nødvendigvis leder efter et bestemt produkt, men er på udkig efter information om emner, der ligger op ad det, din virksomhed leverer. Teksterne er også med til at give et kvalitetsboost til din hjemmeside i søgemaskinernes øjne, hvor længere, specialiserede indlæg er et plus.
Hvad er det vigtigste for en SEO-tekst?
Som ordet antyder, så omhandler søgemaskineoptimering (SEO) den måde, internetsider rangeres på de forskellige søgemaskiner. Rent statistisk får de øverste organiske søgeresultater – dem, der ikke er betalte annoncer – allermest trafik, så det kan i høj grad betale sig at ligge i toppen.
Det er det, SEO handler om, og som vi kan hjælpe dig med. SEO er kunsten at få din hjemmeside optimeret, så den vurderes som så relevant af fx Google, at du kommer som et af de første resultater, når der bliver lavet en søgning på et relevant ord. De vigtigste elementer i en SEO-tekst, og de kriterier den skal opfylde for at fungere så effektivt som muligt, er:
- Den skal indeholde relevante søgeord.
- Den skal være præcis og målrettet.
- Den skal give værdi til læseren.
Søgeordene er relevante, fordi det er det, der afgør, om din hjemmeside dukker op, når der bliver søgt på de specifikke ord. Har du fundet de rigtige søgeord og formået at anvende dem korrekt, så får du flere besøgende på din side.
Dine søgeord kan være et enkelt ord eller en sætning. Jo flere elementer der er i søgeordet, jo mere komplekst bliver det.
Enkelte søgeord er ofte mere generelle og bliver søgt mere på, og derfor kan de være sværere at konkurrere på. Mere komplekse søgeord, også kaldet longtail-søgeord, er meget mere specifikke og har færre søgninger. Til gengæld er de nemmere at konkurrere på, og de har den bonus, at personer, der søger meget specifikt, ofte ved præcis, hvad de leder efter og er mere end klar til at købe det.
Har du mulighed for det, så er det altid værd at gøre begge dele, men er du i tvivl om, hvor du skal starte, så kontakt os, og lad os hjælpe dig.
En anden del af SEO er værdien og kvaliteten af din tekst.
Har en person først klikket sig ind på din side, så skal du også tilbyde det produkt eller den service, som søgeordet omhandler. Du skal give relevant og fyldestgørende informationer om produktet, så teksten skaber værdi for de besøgende, og den besøgende bliver på din side. De skal således ikke kun finde et produkt – de skal også blive klogere på produktet.
Kvalitet over kvantitet, når det handler om den gode SEO-tekst
Før i tiden kunne en hjemmeside rangere højt, hvis den blot indeholdt bestemte ord en masse gange. Det handlede mere om kvantitet end om kvaliteten af indholdet. Det er ikke tilfældet længere. Nu vurderer Google ikke kun på, hvor ofte et bestemt søgeord dukker op på din side, men også om din side faktisk er relevant i forhold til søgeordet. Det vurderes ved at se på alt det andet, din side også indeholder. Er der tematisk overensstemmelse mellem søgeordet og resten af sidens indhold?
Hvis din virksomhed sælger spiseborde, så er det ikke nok blot at skrive ”spisebord” en masse gange i en tekst. Din tekst – og din hjemmeside – bliver også vurderet på, om siden tematisk omhandler spiseborde.
Teksten analyseres altså også baseret på ord relateret til ”spisebord”, som for eksempel ”indretning”, ”spisebordsstole” eller ”bolig”.
På den måde kan Google se, om din tekst blot er et forsøg på at komme højere op i rangeringen, eller om den faktisk også giver noget af værdi til den besøgende. En god SEO-tekst skal selvfølgelig kunne begge dele på én gang. Den skal både få siden til at rangere højt på de relevante søgeord, og den skal give noget af værdi til den besøgende, når de klikker sig ind på siden.
Googles opgave er at give den, der søger efter noget, de resultater, der opfylder søgerens ønske. Dét skaber værdi for søgemaskinen – det giver os lyst til at bruge den igen og igen, fordi den giver os gode resultater. Det skaber også værdi for dig, fordi det betyder, at den matcher den besøgende med din hjemmeside, fordi de leder efter dine produkter.
Jo mere præcis du er i dine SEO-tekster, jo mere sandsynligt er det, at fx Google ranker dig højt på de korrekte søgeord, og jo mere sandsynligt er det i sidste ende, at besøgende, der finder din side, bliver kunder, fordi de mangler det, du har at tilbyde.
Det er stadig en fordel at have længere tekster på din hjemmeside, både så du har bedre mulighed for at inkludere dine søgeord på naturlige måder, og fordi søgemaskinerne godt kan lide lange tekster. Hold dig dog for øje, at teksterne ikke bliver for ligegyldige eller pludselig handler om noget helt andet, bare fordi du ville have mere længde på.
Det er stadig kvaliteten, der skal prioriteres højest.
Forskellen på SEO i de tekster, vi tilbyder
Det er fristende at sige, at SEO bare handler om at bruge de rigtige søgeord nok gange, og så er teksten færdig, men der er, som vi har beskrevet, langt mere i det. SEO har enormt mange parametre, og hos Partnertekst tager vi højde for det hele.
SEO handler ikke kun om at få din kunde til at finde dig, men også om at gøre dine tekster så relevante for kunden som muligt. Teksten er, trods alt, der, hvor du sælger dit produkt.
Har din kunde først klikket sig ind på din hjemmeside, så skal de også kunne finde præcis det, de leder efter, og er de ikke sikre på, hvad det er, så skal din side kunne guide dem bedst muligt. SEO er derfor også til en grad forskelligt alt efter, hvilken tekst der er tale om. Søgeordene er stadig i fokus, og det vil de altid være, men udformningen af teksten er forskellig for at gøre teksten mere relevant for kunden.
Kategoritekster er et godt sted at bruge simplere søgeord, fordi de omhandler et generelt og ikke et specifikt produkt. Vil du gerne have lidt mere specifikke søgeord i spil, så kan du lave underkategorier til dine kategoritekster. Det er en måde at udfolde kategorierne og få nogle nye søgeord i spil.
Produkttekster er derimod gode til de konkrete søgeord (fx navnet på et produkt), fordi de tekster omhandler specifikke produkter.
Her kan du fange de kunder, der nærmest allerede har besluttet sig for, hvad det er, de vil købe. De mangler blot det bedste sted at foretage købet.
Mere komplekse søgeord, der består af flere ord eller omhandler et nicheemne gør sig særligt godt i mere uformelle tekster som et blogindlæg, hvor det er nemmere at inkorporere i teksten. Herfra kan du så guide læseren hen imod konkrete produkter.
Vi holder os opdaterede, så jeres tekster altid er SEO-effektive
Det er vigtigt for os, at de tekster, vi leverer, er af høj kvalitet, og at de bliver ved med at holde deres kvalitetsniveau i lang tid. For at sikre dette holder vi os altid opdaterede på, hvad der er seneste nyt inden for SEO-verdenen, hvordan algoritmerne ændrer sig, og hvad vi skal være opmærksomme på, når vi udfærdiger tekster til vores kunder.
Google opdaterer og optimerer ofte deres algoritmer for at skabe bedre vilkår for deres brugere. Ofte er de opdateringer ikke noget, virksomheder bemærker i høj grad, men indimellem kommer en opdatering, der rykker ved den måde, vi er nødt til at tilgå SEO.
Sådan er det, fordi Google ønsker at optimere den måde, de vurderer, hvilke hjemmesider der er relevante, så når en bruger søger på bestemte ord, så får de lige præcis det, de leder efter. Google, og alle andre søgemaskiner, er med tiden blevet meget bedre til at vurdere, hvilke hjemmesider der skal ligge i toppen af søgeresultaterne, men der er hele tiden plads til forbedring, og derfor ser man disse opdateringer.
Men det behøver du ikke tage dig af, for det holder vi nemlig øje med.
Det betyder, at du med ro i sindet kan lade os gøre det, vi er bedst til, og vide, at vi aktivt arbejder for at forblive i top som tekstbureau og altid har opdateret viden om de forandringer, der finder sted online.
Det betyder også, at de tekster, vi leverer altid er udformet, så de performer optimalt for jer, og er skrevet med jeres specifikke mål for øje.
Hos Partnertekst kan vi kombinere det, vi ved om SEO, søgemaskinealgoritmerne og den gode tekst med det, I gerne vil opnå med jeres tekster og de kriterier, I har givet os at arbejde ud fra. Dermed får I altid den allerbedste tekst, I kan få; en tekst, der bringer jer til tops i søgeresultaterne og sørger for, at I bliver der.
Hvad er hemmeligheden bag det gode søgeresultat?
En SEO-tekst har primært til formål at forbedre jeres placeringer i de organiske søgeresultater. At forbedre din placering vil sige, at dit website kommer højere op på fx Google, og det vil medføre en øget sandsynlighed for, at brugerne vil klikke ind på dit website.
Ved en almindelig Google-søgning vil der som regel være en række annoncer øverst, der passer til det, du har søgt på. De kaldes uorganiske resultater, fordi virksomhederne har betalt for, at deres hjemmeside skal dukke op, når en kunde søger på bestemte ord. Organiske søgeresultater er alle de resultater, der ikke er betalte annoncer, og disse er bestemt ud fra andre kriterier.
Organiske søgeresultater er i høj grad baseret på relevans. Jo mere relevant Google vurderer, at din hjemmeside er i forhold til et givent søgeord eller nøgleord, jo højere vil I rangere på listen af resultater.
SEO er med til at sikre, at Google vurderer din hjemmeside som relevant i forhold til jeres målgruppe, produkter og services.
Google vurderer en hjemmesides relevans ved at analysere indholdet på siden.
Det vigtigste er, at din hjemmeside handler om det, den siger, den handler om. Hvis der i titlen står ”Sorte sofaer”, så skal indholdet på hjemmesiden omhandle det emne. Det er heller ikke nok blot at nævne ”sorte sofaer” meget – resten af teksten skal tematisk passe til emnet, og det vurderer Google ved at se på relaterede ord. I forhold til sofaer kunne relaterede ord være fx indretning, bolig, sofabord, stue og lignende.
SEO handler altså om at skrive en tekst, der indeholder de relevante søgeord, og hvor den resterende tekst passer tematisk til søgeordene. Det er vigtigt, at teksten har relevant indhold og ikke bare er fyld. Du kan tænke på det således: Hvis teksten blev læst af en person, som helt tilfældigt og uden at søge på noget, kom ind på jeres hjemmeside, så skal den tekst kunne give noget information af værdi til den person.
Det kan også være fristende at kopiere indhold fra én side til en anden, hvis de to emner minder meget om hinanden, men det er en virkelig dårlig idé. Google sætter meget pris på originalt og unikt indhold og straffer ligeledes kopieret indhold – kaldet duplicate content.
Det er endnu en grund til, at det giver mening at outsource til et tekstbureau som Partnertekst. Når nu al tekst skal være originalt, så kan det hurtigt blive en tidskrævende og overvældende opgave, medmindre du er vant til at arbejde med det.
SEO-tekster er en god investering – på både kort og lang sigt
Der kan være stor forskel på, hvor hurtigt du kan se resultatet af SEO-arbejdet. Kører du betalt annoncering, så vil du kunne se en forskel med det samme, mens der med SEO kan gå lidt længere tid, før resultaterne begynder for alvor at vise sig.
Det skyldes, at SEO jo ikke tvinger folk til at søge på bestemte ord, men i stedet handler om at få dem ind på din hjemmeside, når de så endelig søger.
Du er derfor nødt til at vente til, at der bliver søgt, før du kan se præcis, hvor godt din SEO virker, og dette kan sagtens tage en eller flere måneder. Så fortvivl ikke, hvis der ikke sker så meget fra den ene dag til den anden – det er på vej! Vi lover, at god SEO altid betaler sig i sidste ende.
SEO er på mange måder en langtidsinvestering. Solid SEO formår at virke godt over længere tid – faktisk flere år. Har du en virkelig fornuftig, relevant og velformuleret SEO-tekst på din hjemmeside, kan du nøjes med at opdatere den lidt en gang imellem, og så kan du bruge den mange, mange år frem.
Du kan altså opleve, at det ikke går stærkt fra det øjeblik, du lægger dine tekster på din hjemmeside. Du vil i stedet mærke en langsom, men stabil fremgang.
SEO hjælper til at skaffe besøgende til din hjemmeside og konverterer dem til kunder og er derfor helt essentielt, hvis du vil vokse som virksomhed på en organisk og stabil måde. At dukke op i de organiske søgeresultater koster dig intet, hvis du skriver al din tekst selv, men det kan betale sig at outsource det til et tekstbureau som Partnertekst, så du er sikker på, at indsatsen foretages det rette sted, og at din tekst får dig til at rangere godt i søgeresultaterne, og at den bliver ved med at gøre det over tid.
Nogle tekster er også mere langvarige end andre.
Produkttekster bliver for eksempel lidt oftere udskiftet, fordi produkterne i en webshop udskiftes, mens en kategoritekst ofte ligger på en hjemmeside helt indtil, at kategorien ikke er relevant længere. Blogindlæg ligger også meget længe. Dem kan det også betale sig at lægge energi i. Et solidt blogindlæg kan forblive relevant mange år frem og kan dermed generere løbende trafik til din hjemmeside i al den tid.
Det er også derfor, at gode, kvalitetsrige og gennemførte SEO-tekster betyder noget – de er essentielle for, at du får flere kunder. Hos Partnertekst står vi altid klar til at levere stærke SEO tekster til din hjemmeside.
Samarbejde med bureauer og webshops
Vi har i vores mange år som tekstbureau haft mange frugtbare og langvarige relationer med både bureauer og webshops.
Hvis I som bureau står og mangler tekstforfattere til at skrive hjemmesidetekster, så er vi i Partnertekst altid åbne for at blive kontaktet og opstarte et samarbejde. I kan varetage kommunikationen med kunderne, mens vi tager os af det praktiske med at producere og levere de tekster, der skal bruges.
Er du selvstændig med en webshop, og har du ikke tid eller mulighed for selv at skrive teksterne til din hjemmeside? Så står vi altid klar til at sende dig et tilbud på at overtage dit tekstarbejde for dig.
Det kan også være, du er en større virksomhed, der har en stor mængde tekst, der skal skrives og leveres – måske endda regelmæssigt over en længere periode.
Det kan enten være til jeres webshop, jeres generelle hjemmeside eller måske en blog.
Det kan være en fordel at have det samme tekstbureau til at levere al jeres tekst, så I er sikre på, I får samme tone, form og høje kvalitet i jeres tekster på tværs af jeres hjemmeside.
Har du brug for en enkelt omgang tekster, eller har du brug for, at vi leverer tekster regelmæssigt? Så kontakt os i dag, og lad os give dig et uforpligtende tilbud, så du kan få en fornemmelse af, hvad den slags koster.
Lad Partnertekst hjælpe dig videre i dag
Er du helt på bar bund i forhold til SEO og tekster til din hjemmeside, så kan vi sagtens hjælpe dig videre med en søgeordsanalyse og en content marketing-plan. Eller har du helt styr på, hvad der skal skrives, men ikke tid til at gøre det selv? Det kan også være, du falder lige i midten.
Lige meget hvor du er i processen, om vi skal starte med de første tekster eller overtage en igangværende proces, så har vi erfaring, kompetencer og viden til at skrive kvalitetstekster til din virksomhed.
Med Partnertekst får du en samarbejdspartner, der forstår at gøre processen fra start til slut nem og ligetil for dig. Der er ingen overflødige trin, du skal blot udfylde et simpelt bestillingsark, og så leverer vi hurtigst muligt teksterne tilbage til dig.
Du får desuden en fast koordinator, der kan svare på dine spørgsmål, og som sørger for, at alle teksterne lever op til dine krav og standarder. Hvis du gerne vil have din hjemmeside til tops med SEO-tekster af høj kvalitet, så kontakt Partnertekst i dag og kom hurtigt i gang.